Hvad er Ringerike vikingestilen?

Ringerike-stilen er en af de mest unikke manifestationer af vikingekunsten, der blomstrede ca. mellem det 10. og 11. århundrede. Den er opkaldt efter regionen Ringerike i Norge og er berømt for sine dekorerede runesten, der giver et livligt vidnesbyrd om den visuelle kultur i vikingetiden. Den anses for at være en evolution af Mammen-stilen, med en markant præference for zoomorfe ornamenter og mytologiske motiver. Denne stil adskiller sig fra andre vikingestile ved sin rige repræsentation af dyr og plante-motiver. Ringerikes zoologiska omfatter løver, fugle, slanger og drager, der er fremstillet i forlængede og stiliserede former. Den karakteristiske træk er dyrenes ansigt, der ofte har mandelformede eller runde øjne. Desuden viser de vegetabilske temaer, såsom slyngplanter og planter i indviklede designs, en klar indflydelse fra anglosaksisk og ottonisk kunst. Selvom denne stil bærer navnet på en specifik region, fandt dens udvikling sandsynligvis sted i danske centre og spredte sig over hele Skandinavien, nåede endda til England og Irland. Udspringet af Ringerike-stilen sammenfaldt med traditionen om at rejse runesten, hvilket gav den en ideel platform for at sprede sig som en integreret del af sen vikingekunst. Ringerike-stilen er bemærkelsesværdig for incorporationen af kors og palmetter i sine designs, hvilket afspejler interaktionen med kristendommen og samtidens europæiske kunst. Mens mange designs er baseret på en stiv symmetri, især i vegetabilske kompositioner, viser de ofte en dynamisk asymmetri, der introducerer et element af bevægelse og liv i værkerne. Denne kunstneriske stil afspejles i flere betydningsfulde værker:
  • Vang-sten: En af de mest ikoniske runesten, prydet med indviklede plante- og dyremotiver anbragt i spiral.
  • Söderala vimpel: Viser levende dyr og indviklede plante-motiver, der illustrerer håndværkerne fra denne tid.
Fremkomsten af Ringerike-stilen sammenfaldt med en periode med kulturel og politisk transformation i Skandinavien. Udbredelsen af kristendommen og kontakten med andre kulturer, især de anglosaksiske og ottoniske, satte sine spor i den stilistiske udvikling og valg af kunstneriske motiver. Essensen af Ringerike-stilen personificerer kompleksiteten og evolutionen af vikingekunst, med sin rigdom af zoomorfe og vegetabile detaljer, samt den kulturelle fusion afspejlet gennem idéudveksling i slutningen af vikingetiden. Dens indflydelse og arv strækker sig ud over Skandinavien, nåede De Britiske Øer, og demonstrerer den geografiske rækkevidde og den kunstneriske holdbarhed af denne livlige stil.

 WhatsApp (+34) 690 26 82 33