Betragtet som et af de mest fantastiske og smukke arkæologiske fund fra vikingetiden, blev den såkaldte Mammen-økse udgravet fra en gravhøj fra det 10. århundrede ved Mammen (ved Viborg) i Jylland, Danmark. Dette unikke stykke gav sit navn til vikingekunststilen af samme navn (ca. 950-1030, en fortsættelse af Jellingstilens dyreornamentik, med den gradvise indførelse af mere vegetabilske og afgjort mindre geometriske elementer).
Mandsgraven, hvorfra den overdådige vikingeøkse og mange andre dyrebare artefakter blev fundet, dateres til ca. 970/971 e.Kr. og menes at være det sidste hvilested for en velhavende mand med høj, endda fyrstelig, status. Den lille jernøkse er rigt udsmykket med indlagte indgraveringer af sølv, niello og bladguld, hvilket får en til at antage, at det sandsynligvis var et ceremonielt eller prestigevåben snarere end blot en kaste- eller kampøkse.
Det mangler at blive afgjort, om motiverne, der pryder øksehovedet på begge sider, er af kristen eller hedensk indflydelse. Den ene side har et indviklet mønster af ranker, som kan være en repræsentation af det kristne livstræ eller verdensasketræet Yggdrasil fra nordisk mytologi. Den anden side har et sammenflettet fuglelignende væsen, der formodes at repræsentere en føniks (som et symbol på Kristi opstandelse) eller Gullinkambi, hanen, der sidder på Yggdrasil, som vækker Einherjer i Valhalla hver dag og vil synge til guderne og krigerne for at annoncere begyndelsen af Ragnarök.
Det originale stykke, samt mange flere gravgods og tekstilrester fra det såkaldte Mammenfund (dansk: Mammenfundet) kan beundres på Nationalmuseet i København.