I middelalderen blev satiriske pilgrimsmarkeringer brugt som en måde at vise misbilligelse af den etablerede orden. Gennem parodien på virkeligheden og hån mod hykleri og menneskelig adfærd generelt, blev disse mærker et stærkt værktøj til at overføre subversive budskaber. Et tydeligt eksempel på dette er billedet af abedoktoren, som repræsenterer den populære mening om læger og deres skikke i det femtende århundrede. Abens evne til at efterligne førte til troen på, at dette dyr bevidst kopierede menneskelige handlinger for at overbevise folk om, at det virkelig var en af dem. Som et resultat blev aben billedet af bedrageren i middelalderen, der blev forbundet med falskhed, hykleri og lav værdi.
I denne sammenhæng viste brugen af abedoktoren som satirisk symbol ikke kun samfundets utilfredshed med datidens lægefag, men afspejlede også folks generelle opfattelse af autoritetspersoner og deres adfærd. Det faktum, at et dyr blev brugt til at repræsentere en læge eller en anden vigtig figur, viser den manglende respekt og tillid til disse personer. På den måde var satiriske pilgrimsmærker ikke kun en form for underholdning, men også et stærkt redskab til at udfordre status quo og kritisere magtmisbrug i middelaldersamfundet.