Indkøbsindkøbskurv
Der er ikke flere varer i din indkøbskurv
Hvad er et Mandoble?
Mandoblen er et ikonisk sværd, der skiller sig ud ikke kun for sin store størrelse og vægt, men også for den færdighed og styrke, der kræves for at håndtere det. Denne type sværd har fanget mange menneskers fantasi gennem historien og er et symbol på magt og dygtighed på slagmarken. Vi vil udforske dens karakteristiske træk, dens historiske kontekst, og hvordan den værdsættes i dag.Karakteristika ved Mandoblen
- Vægt og Dimensioner: Mandoblen er bemærkelsesværdig for sin imponerende størrelse, som kan veje op til 4 kg og måle mellem 2 og 2,5 meter i længde.
- Greb: Grebet på dette sværd udgør en femtedel til en fjerdedel af den samlede længde, udstyret med et tværgående beslag og lange huller for at beskytte brugerens hænder. Pomlen, som normalt er sfærisk eller rund, letter rotationen af venstre håndled, hvilket muliggør hurtige og effektive sving og stød.
- Klinge: Designet til at være formidable, er mandoblens klinge lang og bred, lavet til at gennembore og slå igennem plade- og kædepanser. Selvom det ikke altid er muligt at gennembore panseret, kan stødet forårsage alvorlige skader som brud.
Historisk Brug af Mandoblen
- Tid og Sted for Brug: Denne type sværd blev populær i middelalderen, især i det 15. og 16. århundrede. Det blev hovedsageligt brugt i fodkampe, hvor vægt og rækkevidde spillede en afgørende rolle i dets effektivitet.
- Hovedmål: Dens robuste design havde tilformål at bryde rækkerne af panserede piknære, hvilket gav rytterenheder mulighed for at udnytte kaoset til at avancere i kampen.
Nutidige Brug af Mandoblen
- Samling og Dekoration: I dag er mandoblen meget værdsat i samlermiljøer for sin historiske og æstetiske værdi. Det bruges ofte til dekoration, såvel som i historiske rekonstruktioner, film og teaterstykker, der søger at fange essensen af middelalderlige kampe.
Historisk Eksempel: William Wallaces Sværd
Et ikon blandt mandobler er William Wallaces sværd, den skotske leder fra det 13. århundrede. Kendt for sin betydelige størrelse, med en klinge på over halvanden meter, krævede det at blive håndteret med begge hænder, hvilket gjorde det ideelt til nærkampskæmpelse. Under håndteringen blev den ene hånd placeret på grebet, mens den anden kunne placeres over den første tredjedel af klingen for at forbedre kontrollen ved korte afstande.
